Her er en beskrivelse af centrale konflikttemaer i årets overenskomstforhandlinger.

Løn
Lønspørgsmålet handler især om et kraftigt løft til de lavestlønnede – kassedamer, rengøringsassistenter, lagerarbejdere, chauffører m. fl. Deres garantiløn fastsættes nu pr. 1. marts for hele perioden. Forhandlerne i CO-Industri kan hjælpe til her, ved at sikre et kraftigt løft af mindstelønnen (som p. t. er kr. 103,15 for voksne og 59,40 for ungarbejdere). Det er stort set gratis for arbejdsgiverne på industriens område, da næsten ingen industriarbejdere arbejder for den løn. Men det vil smitte af på forhandlingerne på de nævnte normallønsområder. Forhøjelserne på mindstelønnen vil også smitte af på de lokale lønforhandlinger på industriens område. Det er da også derfor, at DI blankt afviser at give mindstelønnen et kraftigt løft. Lønkravene handler også om afskaffelse af anciennitetskravet til pensionsindbetaling, som på flere områder er betinget af 9 mdrs. anciennitet. Kravet er, at pensionsopsparingen skal gælde fra dag 1. Det er selvfølgelig heller ikke gratis, da det vil betyde, at langt flere vil blive omfattet af pensionsopsparing.

Ligeløn
Ligeløn er et andet stort lønspørgsmål, som rummer konfliktstof. HK har kørt kampagne for ligeløn, og FOA starter en lignende kampagne. Statistikken viser da også, at lønforskellen mellem mænd og kvinder er vokset, så der er en forskel på mellem 14 og 20 %. En gallup viser, at et flertal af lønmodtagerne mener, det er det vigtigste tema ved forhandlingerne i år. Ligelønskravet er først og fremmest et krav om at løfte de lavtlønnede, hvoraf de fleste er kvinder. Men det handler også om at forpligte arbejdsgiverne til at fremlægge en dokumenteret lønstatistik. Det er deres opgave at bevise, at der ikke sker forskelsbehandling. Og så handler det om bedre løn under barsel, så det ikke er økonomien, der er afgørende for, om mændene tager deres barselsorlov. Det sidste koster ikke så meget, men dokumentation af lønforskellene vil selvfølgelig komme til at koste på længere sigt – det vil styrke kvindernes lønkrav.

50 % regel
HK Privat har meldt klart ud: De siger nej til en aftale, hvis den berygtede 50 % regel ikke bliver afskaffet. Reglen siger, at HK ikke kan kræve overenskomst på en virksomhed, med mindre 50 % af de ansatte er medlem af HK. HK Privats krav er, at de vil have samme ret til overenskomst som resten af arbejdsmarkedet, hvor der ikke er noget krav om antal medlemmer, før man kan kræve en overenskomst. Reglen findes i de fleste HK-overenskomster der er indgået med medlemmer af Dansk Arbejdsgiverforening. Det er gratis at afskaffe den – her og nu. På længere sigt betyder det bedre overenskomstdækning, stærkere faglig organisering og dermed også øgede omkostninger for arbejdsgiverne. HK Privats problem er, at reglen ikke kan afskaffes uden hjælp fra de andre forbund. Den er for eksempel en del af Industriens Funktionæroverenskomst, så CO-Industri skal stå fast på kravet hvis det skal igennem. Det plejer de ikke at gøre! Der er splittelse i HK om spørgsmålet, idet HK Handel har gjort klart, at det ikke er så vigtigt for dem. Men HK Privat har fat i den lange ende, for de kan vælte et mæglingsforslag, hvis de anbefaler deres medlemmer at stemme nej, da HK tit har siddet på de afgørende ja-stemmer. HK Privat er da heller ikke så ultimativ, hvis man ser nøjere efter. De er åbne for en ”afvikling” af reglen, så der er kompromismuligheder, hvis arbejdsgiverne vil.

Værn mod løndumping
For transport- og bygningsarbejdere er kravet om ”kædeansvar” et af de højst prioriterede. Hovedentreprenøren skal sikre, at overenskomsten bliver overholdt i alle led, og forpligte sig til at fagforeningerne kan kontrollere det. Kravet er i virkeligheden lige så relevant på de andre overenskomstområder, så her er et krav der virkelig kan samle. Men det fratager arbejdsgiverne muligheden for at omgå overenskomsten ved at udlicitere opgaven til – ofte udenlandske - virksomheder uden overenskomst. DI har allerede blankt afvist det, men Dansk Byggeri – der er den direkte modpart på overenskomstområdet – har ikke afvist at drøfte det. Det er dog tvivlsomt, om de er indstillet på at give reelle indrømmelser, da det vil fratage dem en vigtig mulighed for at spare på lønomkostningerne som helhed. Et andet vigtigt krav på byggeriområdet, er en kraftig forhøjelse af mindstelønnen. Det er et krav, som har fået fornyet aktualitet efter EF-Domstolens afgørelse i Vaxholm-sagen, og den derpå følgende danske lovgivning, som slår fast, at konfliktretten er begrænset, når det drejer sig om virksomheder fra andre EU-lande. Over for disse, må vi ikke kræve overenskomsten i fuld udstrækning, men kun en skrabet ”mindsteløns-overenskomst”.

Læs også Værn mod løndumpning

Bedre vilkår på skiftehold og natarbejde
Kravet om bedre vilkår for skifteholdsarbejdere og folk på natarbejde og andre skæve arbejdstider er taget til i styrke gennem de sidste 3 overenskomstforhandlinger. I 2007 blev de spist af med et udvalgsarbejde, der skulle se på de ”skadelige virkninger” af skifteholds- og natarbejde. Det var en vigtig årsag til at industriarbejderne stemte nej, så nu er der stort pres på, for at CO-Industris forhandlere skal levere konkrete resultater i form af kortere arbejdstid på skifteholds- og natarbejde, og mere indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse. Problemstillingen gælder kun for en mindre del af industriarbejderne, men arbejdsgiverne stritter voldsomt imod, da det vil betyde øgede lønomkostninger for de pågældende virksomheder, og ikke mindst fordi det betyder begrænsning af ledelsesretten, hvis de ansatte skal have mere indflydelse på arbejdstiden. På den anden side, har skifteholdsarbejdernes krav stor sympati blandt de andre industriarbejdere, og for den sags skyld også på de andre overenskomstområder, for eksempel transportområdet, hvor ”ubekvemme arbejdstider” også er et udbredt problem.

Bedre vilkår for tillidsrepræsentanter
Alle forbund har stillet krav om bedre vilkår for tillidsrepræsentanter. Det handler om bedre beskyttelse i ansættelsen, mere fri tid til det faglige arbejde og bedre muligheder for faglig uddannelse. Her er et krav der samler, ikke mindst på baggrund af et stigende antal sager, hvor arbejdsgiverne fyrer tillidsrepræsentanter, eller på andre måder lægger hindringer i vejen for deres arbejde. Det koster ikke noget for arbejdsgiverne her og nu, at indfri disse krav. Det koster ikke noget her og nu – men selvfølgelig på længere sigt, når den faglige styrke vokser!